Kronikk: EU-Parlamentet vil forhindre norsk olie- og gasproduktion i Arktis

Jørn Dohrmann, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og formand for SINEEA-delegationen, Europa-Parlamentets udenrigsdelegation med ansvar for arktiske spørgsmål og norske relationer, skriver:

Norske olieinteresser er på spil, når Europa-Parlamentet mødes til i Strasbourg for at stemme om en betænkning om udformningen af EU’s fremtidige udenrigspolitik i Arktis.

Hvor der ikke for alvor synes at have været nogen snak om dette i Norge, har der været høj aktivitet på gangene i Bruxelles.

Jeg er til daglig dansk medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor jeg er formand for udenrigsdelegationen, der varetager internationale relationer med Stortinget. Jeg har derfor fulgt betænkningen nøje, ligesom jeg har været medforhandler på den.

Under førstebehandling lykkedes det den italienske Femstjernebevægelse, det finske Venstreforbundet og danske Socialdemokratiet at liste nogle bekymrende formuleringer ind i teksten, som jeg mener fortjener opmærksomhed i Norge.

Det er nemlig formuleringer, som er meget vidtgående, set med norske øjne. Det er formuleringer, der indstiller til EU’s medlemslande og EU-Kommissionen, at de bør arbejde på et total forbud mod udvinding af gas og olie i Arktis og de arktiske farvande. En anden formulering er mindre indgribende, men kalder stadig på, at EØS-landene - og dermed også Norge - skal stoppe sin produktion af olie og gas i Arktis.

Udvinding af gas og olie i Arktis er bestemt ikke noget nyt. Det er der dog mange EU-politikere, der tror. To felter er som bekendt allerede i brug i norsk Arktis, og et tredje felt, Johan Castberg-feltet, er under udvikling.

Norge er EU’s vigtigste leverandør af gas og sikrer EU’s borgere energisikkerhed. Netop energisikkerheden er et af de vigtigste emner i EU. Man vil gøre sig uafhængig af gas og olie fra Mellemøsten og Rusland. Det er en yderst fornuftig prioritet.

Af samme grund er det ekstremt kontraproduktivt, når EU-politikere ønsker at skære norske leverancer fra.

Selvfølgelig er denne uges afstemning blot en betænkning, og Europa-Parlamentet har ingen juridisk magt til at kræve et stop. Det er klart.

Men det er før set, hvordan Europa-Parlamentet har sat rammerne for fremtidig EU-politik med disse afstemninger. Det er et dårligt tegn, når EU-politikere ikke evner at sætte sig ind i realpolitik, og denne afstemning tjener også som eksempel på, hvorfor EU er ude af trit med unionens borgere.

For hvad hvis dette ønske rent faktisk bliver realiseret i fremtiden? Vil EU’s borgere være tjente med at være endnu mere energiafhængige af stater, som vi ikke betragter som vores allierede?

Afstemningen har som sagt ikke givet genlyd i Norge endnu. Men det fortjener den. Det kunne være en idé for norske socialdemokrater at tage en snak med deres søsterpartier EU, heriblandt danske socialdemokrater om, hvori fornuften består.

Nok er Norge ikke medlem af EU, men det hindrer ikke altid EU at blande sig i andre staters affærer.