Danske topfolk kritiserer rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne

Dette er en kronikk. Alle meninger og oppfatninger er forfatterens egne.

Det er uhyre sjældent, at aktører fra de øverste lag af den danske statsadministration kritiserer Danmarks rigsfællesskab med Færøerne og Grønland, men to sådanne har nu valgt at bryde tavsheden.

Det drejer sig om Mikaela Engell, der indtil foråret 2022 var rigsombudsmand i Grønland, Danmarks højest rangerende embedsmand i Nuuk. Og om ambassadør Michael Zilmer-Johns, der 1. februar gik på pension efter 44 år i den danske udenrigstjeneste. Begge kan nu tale mere frit.

Michael Zilmer-Johns har været politisk direktør i det danske Udenrigsministerium og chef for Statsministeriets kontor for udenrigspolitik og forsvar. Han har arbejdet i EU’s udenrigstjeneste og været en del af direktion af udenrigstjenesten. I fire år var han ambassadør i NATO.

Et langt arbejdsliv med udsyn, verdenssituationen, mulighederne for Danmark, men også med pligt til at pege på bygningsfejlene.

Martin Breum. (Foto: Klaus Holsting 2018).

Det er netop en sådan svaghed i det danske riges konstruktion, han nu ønsker at påpege. I et interview med Weekendavisen, siger han, at rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne bør erstattes af en ny og mere holdbar model:

“Jeg synes, vi i Danmark skal tænke over, hvordan vi kunne lave en anden form for fællesskab, hvor vi starter som tre uafhængige nationer, der binder sig sammen igen, men på frivillig basis og som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er vores historiske arv.”

“Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle,” siger han.

“Der er en intensiv debat i de to andre dele af riget om fremtiden og alternative modeller til afløsning af rigsfællesskabet. Der er udbredt utilfredshed med konstruktionen, og så er det da forkert, at vi ikke har vores egen debat i Danmark om, hvordan et alternativ kunne se ud. Der er også elementer, der er problematiske for Danmark. Man kan jo eksempelvis diskutere, om det er rimeligt, at vælgerne i Grønland og på Færøerne skal være med til at bestemme, om Store Bededag skal afskaffes. Jeg synes, at vi skylder færingerne, grønlænderne og os selv at tænke med i stedet for at blive ved med at lappe på et rigsfællesskab, der ikke tilfredsstiller nogen af parterne,” siger han.

Michael Zilmer-Johns foreslår en dansk kommission, hvor nye modeller for fællesskabet kan diskuteres. En dansk pendant til den grønlandske forfatningskommission, der i april ventes at færdiggøre et udkast til forfatning for et uafhængigt Grønland, og til processen på Færøerne, hvor en forfatning også ligger stort set klar.

Færingerne fejrer i disse dage 75-året for øernes Hjemmestyre, der på samme måde som Grønlands Selvstyre giver en udstrakt grad af autonomi, men samtidig efterlader centrale dele af magten i København. Danmark har fortsat den fulde suverænitet over både Færøerne og Grønland, men begge nationer har rig mulighed for at løsrive sig fra Danmark, hvis de skulle beslutte sig for det.

“Forandringen kan meget vel kan komme, før vi aner det. Det bliver ikke i morgen, men det kan komme hurtigere, end vi tror. Måske i Grønland, men det kan også være på Færøerne, at man udnytter den mulighed for fuld selvstændighed, der er givet begge nationer,” siger Zilmer-Johns.

“Det er både forståeligt, legitimt og anerkendt fra dansk side, at man stiler efter den fulde selvstændighed, og så er det ikke nok at sige, at vi i Danmark ikke vil forhindre det. Vi skylder at tænke med: Hvordan kunne det se ud?”, siger han og peger på EU og det britiske Commonwealth til inspiration.

“Gør vi det ikke, risikerer vi, at det kører sporet, så skilsmissen ender med ikke at blive en fornuftig, fælles beslutning om at begynde på noget nyt sammen,” siger han.

Krigens effekt

Zilmer-Johns medvirkede sidste år til en større officiel rapport, der i Danmark er kendt som Zilmer-Johns-rapporten, hvor nye trusler mod Danmark fra krigen i Ukraine, cyberwar, terror og oprustningen i Arktis beskrives. Han mener ikke, at de interne dilemmaer mellem Danmark, Grønland og Færøerne skaber akutte sikkerhedsrisici, men de nye spændinger gør dem mere påtrængende.

Færøerne ligger klos op ad sejlruterne for de russiske atomubåde, hvis de skal flyttes fra Kolahalvøen og Barentshavet ned i Atlanten, og Grønlands position er tilsvarende prekær:

“Grønland ligger midt på ruten for ballistiske missiler fra Rusland, der kan ramme USA. Derfor har Grønland stor strategisk betydning for USA, og den er væsentligt forøget nu, hvor forholdet til Rusland er mere spændt end på noget andet tidspunkt siden den kolde krig,” siger Michael Zilmer-Johns.

“Samtidig har Grønland i dag synspunktet ‘intet om Grønland uden Grønland’ og Færøerne har samme holdning. Det betyder blandt andet, at de ønsker at være en del af drøftelserne med amerikanerne om sikkerhedsspørgsmål, og så bliver det jo kompliceret,” siger han.

Sikkerhedspolitik skal ifølge den danske Grundlov, som Færøerne og Grønland også er underlagt, håndteres af regeringen i Danmark, men grænserne for, hvad der er sikkerhedspolitik, er blevet flydende:

“Især når vi står overfor hybrid krigsførsel, indblanding i politiske processer, cyberangreb og den slags. Det bliver sværere og sværere at finde en præcis grænse mellem militær- og sikkerhedspolitik og civile forhold,” siger Zilmer-Johns.

En række eksempler hober sig op: Grønlands ønsker større udbytte af USAs militære tilstedeværelse i Grønland. Færøerne fortsætter fiskeri-samarbejde med Rusland, trods Ukraine-krigen. Kinesiske Huawei ville bygge 5G-netværk på Færøerne og kinesiske firmaer, har budt på lufthavnsbyggerier, strategiske råstoffer og havne i Grønland, alt sammen til alarm i USA, Danmarks vigtigste alliancepartner. I 2021 blev et nyt såkaldt kontaktudvalg oprettet til tættere inddragelse af Færøerne og Grønland i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men Zilmer-Johns frygter, at det ikke vil udrydde den indgroede mistillid i Thorshavn og Nuuk.

“Jeg har mange gange stået over for meget frustrerede og vrede grønlandske og færøske kolleger eller politikere, hvor det var tydeligt, at de mistænkte os for at vide mere, end vi fortalte. Der har været kritik af os i pressen og alle mulige andre steder. Der er en grundlæggende mangel på tillid til, at vi varetager Grønlands og Færøernes interesser fuldt ud,” siger han.

“Det er også derfor, jeg spørger: Skal vi hellere lave et moderne fællesskab, hvor vi ikke er optaget af det, vi ikke vil sammen, men hvor vi fokuserer på det, vi gerne vil sammen? Jeg sikker på, at der vil være stærk interesse i alle tre dele af riget, også på forsvars- og sikkerhedsområdet,” siger han.

Rigsombudsmanden

Mikaela Engell, der indtil foråret 2022 var Danmarks højest rangerende embedsmand i Grønland, er enig med Michael Zilmer-Johns.

Mikaela Engell flyttede til Nuuk i 1984, lærte sig sproget, arbejdede i den grønlandske administration. Dernæst var hun fem år i det danske Udenrigsministerium som Grønlands-konsulent og senest 11 år som rigsombudsmand i Nuuk, den danske statsministers forlængede arm i Grønland.

Også hun er i dag pensionist og også for hende er det første gang, at hun deler sine synspunkter med offentligheden.

“Rigsfællesskabet er som et kabel, hvor den ene fiber efter den anden er sprunget, så kun skallen er tilbage. Rigsfællesskabet har har udlevet sig selv, og det er ikke værdigt, synes jeg, for nogen af parterne,” siger hun.

“Vi er holdt fast i en dødedans, hvor man fra Grønland peger på det ene problem efter det andet, og de er alle resultater af det 300-årige forhold til Danmark. Fra dansk side foreslår vi så en udredning. Vi kan snart bygge bro mellem Danmark og Grønland på alle de hyldemeter af rapporter,” siger hun.

En række møgsager er velkendte: Den såkaldte spiralkampagne i Grønland, hvor piger helt ned til 13-14 år fik spiral uden at der forelå samtykke. De grønlandske “eksperimentbørn”, der skulle gøre danske. De juridisk faderløse, der ikke kunne arve deres danske fædre. Bortadoptioner af grønlandske børn til Danmark. Tvangsflytningen, da Thule-basen skulle udvide osv.

“Det er hele tiden reaktivt. Man lapper på et forhold, som er dysfunktionelt, og det er synd, fordi relationen mellem Danmark og Grønland er der jo, underligt nok. Det er konstruktionen, der er noget galt med. Rigsfællesskabet ligger i direkte forlængelse af kolonitiden, som ikke er så langt væk, og der er altså nogle fantomsmerter i den konstruktion,” siger Mikaela Engell.

Den rådne fisk

“Vi mangler proaktivt at tage stilling til, hvad pokker vi vil med rigsfællesskabet. Danmark betaler fire milliarder kr. plus det løse hvert år til Grønland, men når grønlænderne spørger, hvorfor vi gør det, så siger Danmark bare, at det skal I ikke spekulere over. Så er det da klart, at grønlænderne tænker, at der må stikke noget under: hvor er den rådne fisk?” siger Mikaela Engell.

En chance blev forspildt, mener hun, da Danmark og Grønland forhandlede om Grønlands Selvstyre, der trådte i kraft i 2009. Selvstyret blev bygget op inden for rigsfællesskabets og grundlovens rammer; ikke med sigte på en ny type union mellem Danmark og et uafhængigt Grønland.

“Hvis man havde turde tænke ud over grundlovens rammer, så tror jeg faktisk, at forholdet havde været styrket i stedet for svækket,“ siger Mikaela Engell.

I dag deler cirka tre fjerdedele af grønlænderne visionen om uafhængighed. Nuuk ønsker som Thorshavn brændende at føre egen udenrigs- og sikkerhedspolitik, men støder også på dette punkt på dansk modstand:

“Danmark har aktivt bidraget til at diversificere Grønlands kontakter ude i verden, understøttet grønlandske handelsmissioner og meget andet, men når vi taler om, hvad der så skal ske fremover, er det som om, vi er nået til stedet, hvor engle frygter at træde: Ingen har lyst til at åbne diskussionen, fordi vi er bange for, hvor det skal ende. Der findes ikke et rum, hvor man kan tale roligt og sagligt om det her,” siger Mikaela Engell.

Pengene?

I 2018 foreslog den danske topdiplomat Peter Taksøe-Jensen, der i dag er ambassadør i Tokyo, på samme måde en opløsning af rigsfællesskabet til fordel for en ny union, men ellers er det meget sjældent at danske embedsmænd åbent kritiserer konstruktionen. En stribe spørgsmål står i kø: Kræver det en ændring af Danmarks grundlov? Hvordan skal Færøerne og Grønland klare sig økonomisk? Skal Danmark fortsat yde økonomisk støtte til de to nationer, hvis de løsriver sig?

Michael Zilmer-Johns finder det rimeligt, at Danmark holder et økonomisk sikkerhedsnet under de to øsamfund også efter uafhængigheden, men han advarer mod at lade de potentielle stridspunkter spærre for udsynet:

“Jeg synes, vi fra start bør lægge den opslidende diskussion om grundlovens grænser til side. Jeg oplever, at et stort flertal i Folketingssalen i virkeligheden gerne vil gå videre end det, juristerne siger, at grundloven tillader. Jeg mener, at vi her i Danmark bør starte med at klarlægge, hvad vi gerne vil opnå med et nyt fællesskab, og så tilpasse lovgivningen, når vi er nået til forståelse med Færøerne og Grønland. Det er jo den måde, man normalt lovgiver på,” siger han. 

Martin Breum er dansk journalist og forfatter til flere bøger om Arktis. Han skriver jævnligt om Arktis for Weekendavisen (DK), Sermitsiaq (GR), Socialurin (FØ) og ArcticToday.com (USA). www.martinbreum.dk