Kronikk: Danmark svigter sine Arktiske ambitioner

Grønland står foran en stor mineudvikling, der ikke bør komme bag på hverken Folketinget eller den danske regering. En mindre rubinmine er åbnet og to større miner har ansøgt om udvindingstilladelse. Halvdelen af skatteindtægterne fra minerne vil gå til Danmark. Alligevel vælger den danske regering at løbe fra sit ansvar i Rigsfællesskabet.

Danmark modtager halvdelen af de grønlandske indtægter fra råstofudvinding. Det har vores to lande aftalt og skrevet ind i Selvstyreloven fra 2009. Samme lov angiver hvilke politikområder Danmark varetager, og hvilke indtægter Grønland selv varetager.

Danmark har blandt andet ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken – det man kalder suverænitetsvaretagelse. En del af suverænitetsvaretagelsen er ansvaret for redningsberedskabet i Grønland. Vi har lange afstande. Når man i Danmark diskuterer responstider for udrykninger i minutter, diskuterer vi i Grønland responstider i timer. Og i visse områder er der ingen hjælp at få.

At Nord- og Østgrønland er uden beredskabsdækning er et svigt af de grønlandske borgere og en klar forskelsbehandling.

Efter krads og pinlig kritik fra rigsrevisionen i september 2013 er der stadig ikke sket noget. Danske regeringer har stillet sig tilfredse med at vente på en rapport om behovet i nu 2½ år. Og vi venter stadig. Imens er budskabet fra det danske forsvar, at grønlandske mineprojekter selv må betale for et beredskab, fordi det danske forsvar ikke har materiel til at leve op til sine beredskabsforpligtelser. Den rette formulering er vel, at skiftende regeringer og Folketing ikke har ønsket at leve op til sit ansvar.

Med de forestående indtægter fra råstofudvindingen følger arbejdstilsynsopgaver. Arbejdstilsynet i Grønland er også dansk ansvar. Men den danske regering har nu meldt ud, at grønlandske mineprojekter godt kan indstille sig på, at de selv skal betale regningen for tilsynet.

Og på den symbolske front har Københavns Universitet nu meddelt, at man som følge af regeringens besparelser må lukke studiet i Eskimologi. Studiet har gennem 95 år fungeret som en blanding af grønlandsk kulturforståelse og sprogundervisning. Man kan argumenter for, at studiet af grønlandsk kultur hører hjemme i Grønland, men man burde retteligt kunne studere Rigsfællesskabets sprog i Rigsfælleskabets hovedsæde.

Tiden er kommet til at vi diskuterer en nyordning af Rigsfællesskabet

Danmark har i alt for mange år taget Rigsfællesskabet for givet, mens man samtidig fortsætter med at svigte sit ansvar i Grønland.

Det er ingen hemmelighed, at Grønland søger selvstændighed, men dermed ikke sagt at et selvstændigt Grønland vil søge at stå uden partnere. Vi vil også i fremtiden være et lille land. Vi kommer f.eks. til at have brug for at indgå i NATO – måske efter Islandsk model. Og vi kommer til at have brug for at en større magt har ansvaret for f.eks. beredskabet også i fremtiden.

Derfor er vi så bevidste om, at Danmark har valgt ikke at stå ved sit ansvar. Selvom vi gerne ser Danmark som partner til et selvstændigt Grønland, må vi erkende, at som Danmark opfører sig nu, kan vi ikke fortsætte med Danmark.

Der kan en Free Association model være løsningen for vores udfordringer. Fra Siumuts side har vi gentagne gange offentligt i danske medier og gennem en række år fra Folketingets talerstol argumenteret for, at Danmark begynder at se på en Free Association aftale som modellen for det fremtidige Rigsfællesskab.

Hvis vi lader en Free Association ordning afløse Selvstyreloven, vil Grønland formelt set blive selvstændigt. Det betyder, at vores to lande kan aftale, hvordan det fremtidige forhold skal være som ligeværdige partnere. Vi vil derfor kunne forhandle en aftale mellem vores to lande, der ikke bare angiver ansvarsområder, men også angiver serviceniveau. Sådanne aftaler har USA f.eks. med Marshall Øerne, Palau og andre mindre stater.

Regeringens udenrigspolitiske ekspert Peter Taksøe-Jensen her netop anbefalet, at Danmark lever op til sin rolle som Arktisk stormagt. Men det vil kræve at Danmark vælger sine militære investeringer efter deres evne til at agere i Grønland og Arktis. Det vil blandt andet sige, at man skal vælge de nye kampfly efter deres evne til at fungere i Arktis. Og det er en stor og meget langsigtet investering.

Det er fuldt forståeligt, at Danmark er tilbageholdende med at lave de lange investeringer, når man fra dansk side er usikker på, hvad der skal ske, når Grønland bliver selvstændig. Det helt store spørgsmål for Danmark er derfor, hvor længe Grønland bliver i Rigsfællesskabet?

Her kan Free Association også være behjælpelig. Free Association bliver normalt anvendt som en tidsbegrænset aftale. Danmark og Grønland kunne f.eks. indgå en aftale, der løber 30 år, så investeringerne i nyt forsvarsmateriel svarer til tidshorisonten i aftalen.

Det forudsætter naturligvis, at Danmark kan se den strategiske interesse i at holde Grønland i Rigsfællesskabet.

Det økonomiske potentiale er højt. Grønland kommer også i fremtiden til at have brug for arbejdskraft og erhvervspartnere udefra. En nytænkning af eskimologistudiet kunne f.eks. føre til, at man overfører de opbyggede sprogkompetencer fra Eskimologi til et nyt studie med grønlandsk som erhvervssprog, for Danmark har stadig muligheden for at placere sig i førersædet, når vi i Grønland leder efter erhvervspartnere.

Rigsfællesskabet står ved en skillevej. For hvis ikke Danmark kan se ideen med at have et rigsfællesskab og leve op til sit ansvar overfor Grønland, er der andre lande der kan.

Denne kronikken er tidligere trykket i den danske avisen Politiken.

Kilder:

http://knr.gl/da/nyheder/arktisk-kommando-efterlyser-beredskabsplan

http://sermitsiaq.ag/kaempe-regning-vej-mineselskaber

http://politiken.dk/indland/ECE3022854/peter-taksoee-jensen-der-er-behov-for-yderligere-fokusering-og-prioritering-baade-geografisk-og-tematisk/
http://www.rigsrevisionen.dk/media/1943076/danmark-indsats-i-arktis.pdf