Kronikk: Corona er næppe godt for klimaet

Martin Breum. (Foto: Klaus Holsting 2018).

I Finland er flyvning til og fra de nordligste arktiske dele af landet nu stoppet som led i forsøget på at bremse smitten, præcis som almindelige mennesker er helt afskåret fra at flyve til og fra Grønland og internt mellem de grønlandske byer. Hovedstaden Nuuk er helt afskåret fra omverdenen. De canadiske myndigheder har afblæst alle krydstogter i Canadas arktiske farvande for i år — for blot at nævne een af mange canadiske foranstaltninger, der ikke bare vil bremse pandemien, men også drastisk reducere CO2-udledningerne.   

Pandemien lammer industrier, flytrafik og anden økonomisk aktivitet over hele verden. I Indien har 1,3 milliarder mennesker fået besked på at holde sig hjemme, i Kina er CO2-udledningerne og luftforureningen på sit laveste længe. En del virksomheder vil formentlig også på længere sigt mindske deres afhængighed af reservedele m.v. fra fjerne destinationer:

"De er nødt til at tænke over alt det, der kan afbryde deres forsyningskæder og finde ud af, hvordan de gør dem mere modstandsdygtige,” siger Amy Jaffe, klima-ekspert ved Council on Foreign Relations i USA til Deutsche Welle. Tendensen kan medføre et klimavenligt drop i den globale cargotrafik.

Bor man i Arktis, hvor opvarmningen af atmosfæren og havstrømmene som bekendt foregår hurtigere end noget andet sted på kloden, kan det måske være fristende at glæde sig midt i alt det triste. Men det aktuelle drop i CO2-udledningerne ventes kun at være kortvarigt:

“Al CO2, der ikke udledes, er godt nyt, og det er fristende at glæde sig, men det løser ikke vores problem. Vi vil få fire eller seks måneders pause, men så er vi tilbage til hverdagen, og den CO2, der allerede er udledt, forbliver i atmosfæren i hundreder af år. Der er endda dem, der frygter, at folk vil købe endnu mere og køre endnu mere i bil efter pandemien, simpelthen fordi de kan,” siger Janos Pasztor, tidl. vicegeneralsekretær og klimarådgiver for FN’s generalsekretær frem til 2016, nu leder af det private Carnegie Climate Governance Initiative.

Jeg ringede til ham, for at spørge om corona er godt for klimaet, men Pasztor er ikke optimist: 

“Det er uundgåeligt, at regeringerne og erhvervslivets ledere i mange måneder vil fokusere på covid-19, på sundhedsvæsenet, på at redde liv, på deres økonomi og mindre på klimaet. Regeringer tænker i at blive genvalgt, og virksomheder i profit,” siger han.

Ifølge Paris-aftalen fra 2016 skal de medvirkende nationer inden COP26 i Glasgow til november præsentere nye planer for øget reduktion af CO2-udledningerne. Sker det ikke, må selve køreplanen fra Paris, der skulle holde klodens opvarmning under 1,5 eller 2 grader, muligvis gentænkes.

“Vi mister vigtigt momentum, og de centrale klimaforhandlingerne er også ramt. Møder bliver aflyst eller udsat. Nogle taler endda om at udskyde COP26 i Glasgow til november,” siger Pasztor fra sit kontor i Schweiz.

Kinas produktion af solpaneler, batterier og anden grøn teknologi til verdensmarkedet plages af forsinkelser, aktiebørserne er syge. Teslas aktier er styrtdykket og overgangen til elbiler ventes forsinket. Redaktøren for Technology Review fra Massachusetts Institute of Technology James Temple advarer om, at udtørrede kapitalmarkeder vil vanskeliggøre finansiering af nye projekter med sol og vind.

“Ressourcerne er begrænsede i alle lande, og vores regering er naturligt nok fokuseret på corona-epidemien. Det vil få omstillingen til vedvarende energi til at gå langsommere,” siger Aparna Roy, klimaanalytiker ved tænketanken Observer Research Foundation i New Delhi, da jeg ringer til hende.

Evolutionær reaktion

Centralbanker og regeringer i USA, Rusland, Danmark og stort set alle de øvrige arktiske lande gør nu som Den Europæiske Centralbank og myndigheder på andre dele af kloden: De åbner for pengebeholdingerne for at hjælpe erhvervslivet og holde økonomierne intakte. Reaktionen på pandemien er øjeblikkelig, mens klimakrisen stadig mødes med tøven.

“Vi står overfor to trusler mod menneskeheden, men de finder sted i forskellige tempi, og vores reaktion på pandemien er både evolutionært og sociologisk betinget. Den empati, vi føler for vores medmennesker, er en enorm stærk impuls. Mere end titusinde er døde på et par måneder, og som art kan vi ikke udholde at se andre lide og dø. Samtidig har vi opbygget et økonomisk-politisk system over de seneste 200-300 år, der er designet til at reagere netop på kortsigtede trusler,” hoster klimahistorikeren Sverker Sørlin, der selv er under corona-behandling i sit hjem i Stockholm. Til daglig er han professor ved Sveriges Kongelige Tekniske Højskole og medlem af den svenske regerings klimaråd.

“Nu handler det om at forstå tidsfaktoren. Jeg tror, at vi vil ende med at se corona som en parentes. Virussen er en langt mere kortvarig modstander end klimaet. Coronakrisen byder på abnorme fænomener: stor arbejdsløshed, radikal vækst i statsgælden og et kolossalt pres på sundhedssektoren og civilsamfundet. Men det meste vil være ovre i år eller næste år, hvor vi i bedste fald også kan se frem til en vaccine,” siger han.

“Klimaet har en helt anden tidsskala. Derfor kan klimaindsatser altid forsvinde i et kompromis, men det er alvorlig fejl, for også her går mange liv allerede tabt, og økonomier ødelægges. Klimaet kræver en planetarisk omstilling over det næste halve århundrede, der minder mere om at indføre en ny form for modernitet, og som påvirker vores relationen til alle klodens arter og naturressourcer,” siger han.

Skal alle flyve igen?

Han ser til gengæld muligheder, hvis de hjælpepakker, der nu mobiliseres, udnyttes korrekt.

“Det gælder om at udnytte den identifikation, alle føler nu. Vi skal stille klima- og miljøkrav til de investeringer, der er på vej, og helst i samarbejde med erhvervslivet, så vi får en langsigtet respons. Det er et vindue på måske et år, hvor krisen vil give os et momentum, der kan bruges til at nå de klimamål, vi allerede har sat,” siger han.

“Tænk, hvis hvert eneste fly er tilbage i luften om nogle måneder. Hvad har vi så vundet?” siger han med sigte især på EU-zonen.

“Hvorfor ikke satse på grønnere infrastruktur eller elektricificering af bilismen i Europa? Det er en klar risiko for, at nogle lande vil udnytte covid-19 til at slippe udenom kravene fra Paris, men de smarte vil bruge de kræfter, corona-krisen sætter fri.”

Janos Pasztor i Sweitz er på samme linje:  

“De store selskaber, som nu skal reddes fra kollaps, flyselskaberne, bilfabrikanterne med flere, er netop dem, der står for en stor del af CO2-udledningerne, så vi bør se situationen som en mulighed for forandring,” siger Pasztor. 

Men er det realistisk, at mere end nogle få regeringer vil reagere så proaktivt?

“Skal jeg svare ærligt? Så vil jeg sige, at ledere på regeringsniveau og i virksomhederne stadig agerer kortsigtet, men måske får vi alle tid til at tænke, nu hvor så mange er i karantæne,” siger han. 

FNs generalsekretær António Guterres har opfordret til fortsat fokus på klimaet, men Aparna Roy i New Delhi forudser, at de velstående lande vil blive endnu mindre tilbøjelige til at overføre teknologi og penge til klimaomstilling i de fattige lande. Konflikten er et hovedproblem forud for det næste internationale møde om klimaforandringerne, COP26 i Glasgow til november: 

“Rationalet blandt de udviklede lande vil være, at pandemien og dens følger i deres egne lande må prioriteres. I sidste ende er der jo kun ressourcer til at løse et begrænset antal problemer,” siger hun.