Bokanmeldelse: Bevar det danske kongerige – sæt Grønland fri!

Kun ved at støtte Grønlands løsrivelse, kan Danmark bevare sit rigsfællesskab med Grønland. Ny bog leverer originalt bud på Danmarks grønlandske dilemma.

Hvis Danmark ønsker at fastholde et fællesskab med Grønland, må den danske stat lægge sig i selen og aktivt assistere Grønlands arbejde med at opnå selvstændighed.

Sådan lyder den herligt paradoksale pointe i en ny bog fra en af Danmarks førende analytikere, politolog Ulrik Pram Gad. Hans hovedtese lyder, at trangen til uafhængighed i Grønland i dag er så væsentlig en del af den grønlandske identitet, at det kun er et spørgsmål om tid, før frihedstrangen veksles til konkret opløsning af rigsfællesskabet med Danmark. Derfor skal der nye, kreative greb til, hvis Danmark ønsker at fortsætte parløbet. Simpel magtanvendelse har længe været politisk utænkelig som middel til at stoppe Grønlands skridt mod selvstændighed og efter indførelse af Selvstyre i Grønland i 2009 i øvrigt også folkeretslig umulig.

Danmarks bedste chance er derfor ifølge Ulrik Pram Gad at synliggøre for Grønland, at Danmark ikke modsætter sig men tværtimod aktivt understøtter frigørelsen, og at de mange danske skåltaler om "et ligeværdigt partnerskab" er alvorligt ment. Ulrik Pram Gad mener, at der kun på den facon kan skabes så tilpas meget tillid til Danmark, at fiskere og fanger, præster og politikere i Grønland lægger vreden over kolonitiden bag sig og omfavner det bredere kulturelle og værdimæssige fællesskab med Danmark, som mange i Grønland faktisk sætter stor pris på.  

Selvstændighedsminister

Ulrik Pram Gad arbejdede fra 1998 til 2002 som ung embedsmand i det grønlandske hjemmestyres udenrigsdepartement og har siden fulgt og forsket i grønlandsk politisk og identitet ved først ved Københavns Universitet og siden ved Institut for Kultur og Globale Studier i Ålborg. Timingen af hans bog er tilfældig men kunne dårligt have været bedre.

I maj konstaterede den danske regerings særlige udenrigspolitiske rådgiver, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, at Danmark sammen med GFrønland og Færøerne er ”en arktisk stormagt”. Danmark har meget at vinde ved at øge sit arktiske engagement, skrev han, og Danmark har derfor hårdt brug for Grønland. I skarp kontrast slog en ny Selvstyreregering i Grønland på første linje i sit regeringsgrundlag i oktober fast, at "Grønland er uomgængeligt på vej mod selvstændighed".
En Selvstændighedsminister blev udnævnt, og Inatsisartut, det grønlandske parlament, gav grønt lys til en forfatningskommission, der skal skrive Grønlands første grundlov. En meningsmåling i ugeavisen Sermitsiaq viste, at 75 procent af borgerne i Grønland finder selvstændighed ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’.

I Danmark lyder det i regeringsgrundlaget for en ny dansk regering, udnævnt i november, kun, at en grønlandsk grundlov må holdes inden for det danske kongeriges grundlovs rammer. Det vil de grønlandske politikere ikke finde konstruktivt og formentlig ej heller imødekomme. Ulrik Pram Gads analyse lyder, at "hvis Danmark ønsker at fortsætte rigsfællesskabet ville det mest principfaste svar selvfølgelig omfatte en revision eller en nyfortolkning af den danske grundlov, sådan at dens relation til de to nye forfatninger (Grønlands og Færøernes) beskrives". Han opregner, hvordan Danmark for at bevare rigsfællesskabet har løst alle basale konflikter med Grønland siden 1945 ved at nyfortolke grundloven og give indrømmelser til Grønland (integration i Danmark 1953, Hjemmestyre 1979, retten til at indgå visse udenrigsaftaler 2005, Selvstyre 2009).

Alle indrømmelser er dog først givet efter årtiers forhaling, strid og sjakren om penge. Ulrik Pram Gads analyse peger på, hvordan Danmark og Grønland nu, hvis ikke forholdet finder en anden metodik, igen må se frem til årtiers konflikt, alt i mens Grønland udbygger sine samarbejder med andre nationer og EU som alternativ til Danmark og i øvrigt måske udskifter dansk med engelsk som første fremmedsprog i folkeskolen. (Et sprog-træk som Ulrik Pram Gad i øvrigt anbefaler; ikke som ét, der vil skille Grønland yderligere fra Danmark, men som ét, der vil få flere i Grønland til at føle sig frie af Danmark og derfor bedre i stand til at omfavne det historiske fællesskab med danskerne).  

Danmark som platform 

Analysen af Grønlands diplomatiske indsats hører til bogens hovedforcer. Her er præcise felt-observationer f.eks. af den symbolske mangel på toiletter på Grønlands repræsentations første år i Bruxelles efter 1985. De tilrejsende politikere fra Nuuk måtte pænt banke på og låne danskernes.

Ulrik Pram Gad viser, hvordan Grønland siden har brugt sine udenlandske kontakter, fiskekvoter og status som Overseas Country and Territory i EU til at opbygge en selvforståelse som selvstændig international aktør, og hvordan dette selvbillede nu begynder at virke: Forestillingen om egen formåen vokser støt i Grønland og også i udlandet vokser troen på, at Grønland kan selv. Hvis det dernæst lykkes at tiltrække udenlandske investeringer, vil det yderligere mindske afhængigheden af Danmark.

Et kinesisk selskab har købt 12,5 procent af et mineprojekt i Sydgrønland; et norsk selskab åbner en rubinmine syd for Nuuk, amerikanere, canadiere m.fl. er på udkig. Ulrik Pram Gad bryder her det dansk-grønlandske forhold ned i mikrodele og viser, hvordan Grønland benytter det velvillige danske diplomati som spydspids i udlandet, når det er nyttigt, men også gerne optræder, som om Danmark ikke eksisterede, når det er opportunt.

Uvidenhed trækker ned

Ulrik Pram Gads bog er koncis, veloplagt og befriende kortfattet trods sin faglige tyngde (og skrevet på formfuldendt engelsk). Den kan med fordel læses sammen med Peter Taksøe-Jensens anbefalinger fra maj, hvori Taksøe-Jensen bl.a. foreslår kraftig udvidelse af den stab i det danske Udenrigsministerium, der tager sig af Grønland og Færøerne.

Ulrik Pram Gad fremhæver den aktuelle strid om en service-kontrakt på USA’s base i Thule som eksempel på, hvordan danske embedsmænds hullede indsigt i grønlandske forhold førte til kæmpetab for Grønlands landskasse og udhulede Grønlands tro på rigsfællesskabet. Dansk uvidenhed er ikke bare pinlig: "Det faktum, at danskernes almindelige opfattelse af, hvad Grønland er – og hvilken rolle der derfor er for Danmark at spille – ikke er fulgt med de grønlandske realiteter og visioner, begynder nu at optræde som en afgørende faktor for rigsfællesskabets fremtid", lyder det. Ulrik Pram Gad sporer infantiliserende metaforer om Danmark og Grønland som mor og barn helt ind i Folketinget, det danske parlament, eller som han skriver: "Dansk maternalisme opfattes i dag næsten lige så fornærmende som den paternalistiske standardimperialisme."


Ulrik Pram Gad: National Identity Politics and Postcolonial Sovereignty Games – Greenland, Denmark, and the European Union. (Engelsk. Oversættelserne her er anmelderens).
Museum Tusculanum Press, Københavns Universitet, 151 s.