Analyse: Trump udfordrer Grønlands og Danmarks arktiske kurs

Det danske kongerige er direkte forbundet med USA via Grønland. Siden 2. verdenskrig har amerikanske militærbaser i Grønland været afgørende for Danmarks og Grønlands forhold til USA – og sådan er det fortsat.
Valget af Donald Trump som præsident og commandor-in-chief vil derfor få direkte konsekvenser for Grønland og Danmarks forhold til USA, præcis som det vil påvirke det skrøbelige, internationale samarbejde i Arktis, som Grønland og Danmark prioriterer højt.


Nyt fokus på Thule?

Thule Air Base på 76 grader nord kan få helt ny strategisk betydning i USA’s forsvar. Grønland ligger som et vældigt arktisk låg på Nordamerika, og udgør derfor for USA en strategisk buffer mod Kina, Nordkorea, Rusland og Iran. Se på en globus: USA’s mægtige radar på Thule-basen indgår centralt i forsvaret mod de interkontinentale nukleare missiler, USA frygter mere end nogensinde.

Donald Trump ønsker et langt stærkere missilforsvar: Det canadiske netmedie Cantech Letters forudser, at USA nu vil søge "større militær tilstedeværelse mod nord, inklusive mere radar- og kommunikationskapacitet, flyvevåben og flåde."

Thulebasen har det hele: Den eneste dybvandshavn i denne del af Arktis, to 3000 meter lange, asfalterede landingsbaner, der kan modtage selv de største amerikanske bombefly, plus - det vigtigste - avancerede radar- og satellitanlæg. Disse anlæg hænger direkte sammen med USA’s Air Force Space Command i Colorado, som Trumps rådgivere peger på som centrum i et opgraderet missilforsvar.

Grønland kan altså få radikalt forstærket strategisk betydning, og regeringerne i Nuuk og København må nu analysere, hvilken effekt, det vil få i forholdet til USA og på Ruslands syn på Grønlands og Danmarks rolle i den arktiske balance.

I Nuuk er kalkulen dobbelt kompleks: Grønland har via selskabet Greenland Contractors A/S tjent gode penge på at servicere Thule-basen, men de fede tider er forbi: Greenland Contractors har mistet kontrakten, og Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, kæmper med at overtale USA til at yde kompensation for det tab på over 150 mill. kr. i tabte indtægter og skattebidrag per år, som Nuuk forudser - et potentielt katastrofalt tab for den grønlandske landskasse. Sagen står så højt på dagsordenen hos Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, at den blev nævnt allerede i Selvstyreformand Kim Kielsens formelle lykønskning til Donald Trump:

"Naalakkersuisut ser frem til at fortsætte samarbejdet og forhandlingerne om, hvordan vi sikrer et tidssvarende samarbejde om Grønlands bidrag i forsvarssamarbejdet".

Øget amerikansk fokus på Thulebasen kan måske bruges til at klemme flere penge ud af USA, men Pentagon har i forvejen svært ved at forstå Nuuks tabs-estimat, og der er ingen grund til at tro, at et republikansk Pentagon vil lægge en blidere kurs overfor Grønland. Som Grønlands diplomatiske repræsentant i Washington, Inuuteq Holm Olsen, umiddelbart efter valget i USA noterede om Donald Trump i den grønlandske avis Sermitsiaq:

"Han har gjort grin med den amerikanske senator Elisabeth Warren, som han konsekvent kalder Pocahontas, fordi hun tilhører den oprindelige amerikanske befolkning."


Amerika først

Donald Trumps hang til det unilaterale - "America first" - vækker bekymring. Som den canadiske Arktis-ekspert, Rob Huebert fra University of Calgary påpeger ifølge ArcticDeeply, betyder det givetvis "at støtten til Arktisk Råd, som har været et af de afgørende elementer i Obama-administrationen, vil formindskes".

Det kan lyde udramatisk, men i København og Nuuk er man bevidst om, at det i høj grad er Arktisk Råd som sikrer Danmark og Grønland indflydelse i Arktis, og at Rådet også er bindeled mellem de vestlige arktiske stater og Rusland. I Arktisk Råd har små som store stater formelt samme stemme, og ingen beslutninger træffes uden grønlænderne og de øvrige arktiske folk - og det har i hele Rådets 20-årige historie været en kamp at få USA til at involvere sig for alvor.

Gennembruddet kom i Nuuk i 2011 da Hillary Clinton som den første amerikanske udenrigsminister deltog i et møde i Arktisk Råd. I 2013 deltog hendes afløser, John Kerry, i Kiruna, og i 2015 besøgte Obama som den første regerende præsident en række landsbyer i Alaska nord for polarcirklen, og han mødtes også med repræsentanter fra hele den arktiske region, herunder Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen og dennes kollega fra Nuuk, Vittus Qujaukitsoq.  

Et halv år efter besøgte John Kerry Ilulissat i Grønland, hvor det særlige trekantsforhold mellem USA, Grønland og Danmark igen blev understreget.  

Obama-administrationens engagement i Arktis var i høj grad båret af bekymring for klimaet; en bekymring som Donald Trump ikke deler. Den amerikanske Arktis-ekspert, Mia Bennet fra University of California, noterer på sin blog Cryopolitics, hvordan Trump har bedt klimaskeptikeren Myron Ebell lede overtagelsen af USA's miljøagentur, the Environmental Protection Agency, og klimaeksperten William Moomaw fra the Fletcher School of Law and Diplomacy, der sidder i FN’s klimapanel, lader pessimismen få frit løb: "Præsident Trump vil underminere de fleste forsøg på at bekæmpe klimaforandringerne, og USA vil blive en hæmsko for opfølgningen på Paris-aftalen. Det vil få forfærdelige konsekvenser i Arktis," siger han ifølge ArcticDeeply.


Det arktiske miljø

For Nuuk og København har det længe stået klart, at udviklingen i Arktis afgøres af balancen mellem de, der prioriterer klimaet og beskyttelse af det arktiske miljø og de, der fokuserer på olie, gas, mineraler, fragtruter, fisk osv. Her har Obama-administrationen ført en kurs fint i tråd med dansk/grønlandske ønsker og kongeriget Danmarks arktiske strategi.

De arktiske folks ønske om "bæredygtig udvikling", som Grønland har kæmpet hårdt for, har været højt prioriteret, men der har samtidig været enighed om opstramninger til gavn for miljøet.

USA har i siden 2015 haft formandskabet for Arktisk Råd og har brugt det til at oplyse amerikanerne om klimaforandringer, til at sætte fokus på sundhed, klimasikring, telekommunikation m.v. i Alaska og til at mobilisere en international indsats for havmiljøet.

Obama-administrationen lagde så stramme bånd på olie og gas ud for Alaska, at Shell og andre helt har givet op. USA står bag et forbud mod fiskeri i Det Arktiske Ocean, som nu forhandles på plads med bl.a. Kina, Japan og Sydkorea. Forbuddet skal forhindre rovfiskeri i oceanet, indtil forskerne ved, hvad der sker med fiskene i Arktis, når isen forsvinder.
Initiativet har varm opbakning fra Grønland, Danmark og Færøerne: Næste møde holdes senere i november i Thorshavn på Færøerne.

Vi kender endnu ikke Trump-administrationens syn på detaljerne, men hans klimaskepsis er som nævnt kendt, han taler varmt for tilbagerulning af restriktionerne på olie og gas i Alaska – og han har derudover ikke vist interesse for Arktis.



Martin Breum er journalist og forfatter bl.a. til ’"Balladen om Grønland". Han skriver jævnligt om Arktis i Information (DK) og Sermitsiaq (Grønland).