Analyse: Nye globale bremser på fiskeri ved Nordpolen
Fem arktiske stater vil have Kina og EU med til at beskytte ikke-eksisterende fisk ved Nordpolen. Arktisk samarbejde måske på vej mod ny succes.
Fem arktiske stater vil have Kina og EU med til at beskytte ikke-eksisterende fisk ved Nordpolen. Arktisk samarbejde måske på vej mod ny succes.
Fem arktiske stater med USA i spidsen og Rusland som villig medspiller forsøger i disse dage at inddrage Kina, Japan og flere andre i en aftale om ikke-eksisterende fisk.
Diplomaterne, der er samlet på Færøerne, håber på en historisk arktisk aftale, der både beskytter fremtidens fisk ved Nordpolen og beviser at samarbejde med Rusland i Arktis er muligt, selvom kriser i Ukraine, Krim og Syrien har forværret relationerne.
De fem arktiske kyststater USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark underskrev allerede i 2015 i Oslo en aftale, der skal forhindre ureguleret fiskeri i den centrale del af Det Arktiske Ocean. Nu forsøger de tirsdag til torsdag i Thorshavn, Færøernes hovedstad, at få en række af klodens største fiskerinationer (Kina, Japan, Sydkorea, Island og de 27 lande i EU) til at forpligte sig på samme måde.
Målet er at forhindre rovfiskeri i den centrale del af Det Arktiske Ocean, indtil forskerne har overblik over, hvordan fiskebestandene på den nordlige halvkugle flytter sig, når havtemperaturne stiger og polarisen forsvinder. De centrale dele af Det Arktiske Ocean ligger udenfor nationalstaternes økonomiske zoner, og fiskeri ved Nordpolen vil derfor være helt ureguleret, hvis ikke der indgås nye, internationale aftaler.
Ingen fisk – endnu
Endnu er der ingen fisk at fange i det fire kilometer dybe vand i midten af Det Arktiske Ocean. De få rejsende på isbrydere i området ser måske en enkelt fingerlang polartorsk mellem isflagerne, men forskerne er enige om, at kommercielt fiskeri ligger flere år ude i fremtiden.
Og netop fraværet af fisk er ifølge diplomaterne det geniale ved det nye initiativ. Staterne vil kun være villige til at forpligte sig nu, hvor de intet har at miste, mens en aftale vil være meget sværere eller umulig at opnå, når først fiskeriet i oceanet er kommet i gang. Mange af nationerne om forhandlingsbordet tjener allerede milliarder på fisk i Arktis tættere på kysterne, og de vil opfatte en aftale, der beskytter fremtidens fiskeri som forsikring om, at de også fremover kan høste rigdomme i havet.
Af samme grund vil diplomaterne under forhandlingerne undgå at tale om aftalen som en ’miljøaftale’ eller et ’fiske-moratorium’ eller andet, der kan tolkes som knæfald for Greenpeace eller andre aktivister.
Forhandlerne, der ledes af USA’s Senior Arctic Official, David Bolton, fastholder, at der netop ikke er tale om et fiskeforbud, men alene et forsøg på at forhindre ureguleret fiskeri. Staterne vil altså stadig have udsigt til fiskeri ved Nordpolen, blot må de afvente, at videnskaben danner grundlag for et fiskeri, der reguleres af kvoter og fakta-baseret kontrol.
Mange af deltagerne vil huske, hvordan vældige torskebestande ud for Newfoundland i Canada blev totalt udryddet i 1980’erne, andre vil vide, hvordan ureguleret rovfiskeri i Okhotskhavet ud for Rusland og nord for Japan nu truer andre bestande. Rusland og Norge vil pege på, hvordan årtiers fælles videnskabeligt baseret fiskerikontrol i Barentshavet har sikret, at begge nationer i dag tjener styrtende netop dér.
Juridisk forpligtende?
Det var forud for forhandlingerne i Thorshavn uafklaret, om staterne vil sigte på en juridisk forpligtende aftale eller en mindre forpligtende fælles erklæring. Kyndige iagttagere som havretseksperten Erik Molenaar noterede dog allerede i december 2015, da de ti forhandlingsparter samledes første gang, at den reelle regulerende effekt "sandsynligvis vil være ganske ens". Molenaar skrev også, at Kinas og de øvrige staters aktive deltagelse i sig selv "afspejler deres støtte til det principielle mål".
Forhandlerne i Thorshavn skal især bestemme rammen for forvaltning af aftalens fremtid, herunder om de centrale dele af Det Arktiske Ocean skal omfattes af en juridisk bindende RFMO – regional fisheries management organisation – med eget sekretariat, økonomis osv. eller om mindre kan gøre det.
Selv en relativt uforpligtende erklæring ventes at indeholde detaljer om, hvornår staterne skal tage næste skridt – såkaldte ’trigger-points’. Her tegner det til, at staterne vil aftale fælles forskning i fiskens bevægelser, og at regeringerne dernæst vil træde sammen igen, når forskerne giver signal til, at handling er påkrævet. Forskere fra de involverede stater har allerede været samlet flere gange. Det ventes også, at forsøgsfiskeri langs polarisens kant vil blive tilladt i et vist omfang.
Forhandlingerne i Thorshavn foregår bag lukkede døre, men en offentlig erklæring ventes torsdag. Inden da vil ikke mindst de færøske diplomater gøre meget for at sikre en aftale. Færingerne, der ligesom de grønlandske deltagere formelt er omfattet af Kongeriget Danmarks delegation, håber på en bifangst af national prestige ved offentliggørelsen af en "Thorshavn Accord" eller deslige.