Analyse: Ny regering i Grønland fokuserer på stabilitet og selvstændighed

En ny bred koalition vil skrive grønlandsk grundlov allerede i 2018.

Grønland fik overraskende torsdag en ny samlingsregering, der afløser flere års bitre kampe mellem de to hovedfløje i Grønlands politiske liv, og som sætter et markant fokus på ønsket om løsrivelse fra Danmark.

De tre partier i den nye Selvstyrekoalition er på afgørende punkter uenige, men har fundet sammen om de økonomiske og sociale problemer i Grønland: "I erkendelse af det grønlandske samfunds generelle situation er parterne enige om at skabe større stabilitet…samt at skabe øget lighed i samfundet og stabile rammer for udviklingen af de politiske løsninger", hedder det i koalitionsaftalen.


Fokus på uafhængighed

I Danmark vil mange bide mærke i det stærke fokus på ønsket om uafhængighed. Den nye Selvstyreregering skriver i første linje i sit regeringsgrundlag, at "Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed, og denne proces kræver ikke bare stabilitet men national samling." Samtidig gøres arbejdet for selvstændighed nu for første gang formelt til en arbejdsopgave for centraladministrationen i Nuuk i et nyt Department for Selvstændighed, Miljø og Natur samt Landbrug.

Der sættes også turbo på arbejdet med en ny grønlandsk grundlov: "Parterne er enige om at fremføre forslag til en ny forfatning ved udgangen af denne valgperiode". Eller som Sara Olsvig, formand for partiet Inuit Ataqatigiit og nu ansvarlig for justits- og socialvæsen i Naalakkersuisut, Grønlands Selvstyreregering, præciserer overfor denne skribent: "Vi vil inden udløbet af valgperioden i 2018 have et grundlæggende skelet for vores fremtidige forfatning".

Tanken om en grønlandsk grundlov, der definerer præcist, på hvilket værdigrundlag, en grønlandsk nation skal hvile på, har været debatteret i Nuuk længe, og nu skal processen altså gennemføres på rekordtid. En tilsvarende proces på Færøerne har ført til hårde sammenstød med København: Det har vist sig overordentligt vanskeligt at skrive en lokal grundlov af reel betydning uden at komme i strid med den magtdeling i det danske kongerige, der fremgår af den danske grundlov.


Ingen dato for uafhængighed

Den tidligere leder af Naalakkersuisut, Grønlands Landsstyre, Aleqa Hammond, satte i 2014 en deadline for Grønlands løsrivelse fra Danmark: "I min levetid", som hun sagde. Den nye koalition arbejder ikke med nogen fast tidshorisont for løsrivelse. Den ny koalition vil alene benytte sig muligheden for at hjemtage flere opgaver fra København skridt for skridt, når pengene er til det. Den ny koalition planlægger f.eks. inden udgangen af 2018 at overtage udlændingepolitikken – herunder kontrol med al indvandring, visumudstedelse osv. - i det omfang, den gælder for Grønland.

Samtidig lægges der op til øget samarbejde med København. Den ny koalition vil bl.a.  foreslå den danske regering, at der oprettes en fælles dansk-grønlandsk udviklingsfond, der skal skaffe investeringer til ny infrastruktur m.v. i Grønland. Den danske regering har ikke tidligere vist nævneværdig interesse for at forpligte sig i en sådan fond, men nu får den altså for første gang en konkret opfordring fra Grønland.


Uran sparket til hjørne

Magtdelingen i det nye Naalakkersuisut er nøje kalibreret. Siumut, det store regeringsparti fra den tidligere koalition, beholder fem regeringsposter, herunder posten som formand for Naalakkersuisut, der fortsat vil være besat af Siumuts formand, Kim Kielsen.

Kielsens partifælle, Vittus Qujaukitsoq, fortsætter som ansvarlig for handel og udenrigsanliggende og dermed som Grønlands chefforhandler bl.a.  overfor USA i de aktuelle forhandlinger om Thule Air Base og de indtægter, Grønland kræver herfra.

Inuit Ataqatigiit, det næststørste parti, som hidtil har været i skarp opposition, får fire regeringsposter. Partileder Sara Olsvig får som nævnt ansvaret for justits- og socialvæsenet, mens næstformanden Aqqaluaq Egede får ansvaret for Grønlands finanser. Kim Kielsen får med andre ord IA’s stærkeste topfolk meget tæt på livet.

Det tredje ben i koalitionen, partiet Naleraq, får det vigtige ansvar for fiskeri- og fangstpolitik i Grønland, der placeres hos partiformand, tidligere Selvstyreformand, Hans Enoksen – også en politiker, der er kendt for at kæmpe hårdt for sine mærkesager.

Samarbejdet er kun muligt, fordi de tre parter har sparket striden om Grønlands uran til hjørne. Sara Olsvig og hendes parti er lodret imod uranudvinding, mens Siumut gerne ser uranminer, hvis uranen kan udvindes under forsvarlige miljøforhold.

Uranstriden har i tre år splittet Grønland i to og ført til usædvanligt brutale, politiske slagsmål - også udenfor parlamentet i Nuuk. Striden er fortsat uforløst. I koalitionsaftalen står blot, at parterne udskyder yderligere slagsmål, indtil et af de udenlandske mineselskaber rent faktisk ansøger om tilladelse til at udvinde uran. Her ligger en uenighed, der potentielt kan betyde en hurtig afslutning på koalitionens liv: Selskabet Greenland Minerals and Energy har f.eks. varslet en ansøgning om tilladelse om udvinding af uran i Sydgrønland allerede til nytår.

Julie Rademacher, tidligere spindoktor for landsstyreformand Aleqa Hammond, fangede torsdag kompleksiteten i en kommentar på avisen Sermitsiaqs hjemmeside: "Det bliver en koalition, der får det svært omkring uran. Det bliver en koalition med mange muligheder for at skabe nødvendige reformer og sammenhæng. Det bliver en koalition, hvor alle tre ledere gerne vil dominere, måske særligt de to, der ikke sidder øverst."


Tre ud i mørket

Et kompromis er nået om USA’s base i Thule i Nordvestgrønland. Sara Olsvig fra IA har tidligere argumenteret for en reel genforhandling af Forsvarsaftalen med USA fra 1951, der udgør hele grundlaget for USA’s militære tilstedeværelse i Grønland. Et sådant forslag ville med sikkerhed føre til stærk uenighed med både København og Washington, og koalitionsaftalen taler nu kun om en "ny forhandlingsrunde" om USA’s aktuelle forvaltning af baseområdet og dermed Grønlands økonomiske udbytte af basen.

Den kontroversielle Forsoningskommission, der blev nedsat i Aleqa Hammonds regeringstid til kulegravning af Grønlands kolonitid, og som ikke mindst ophidsede mange i Danmark, nævnes ikke i koalitionsaftalen. Der er derfor næppe udsigt til forlængelse af kommissionens bevillinger, der udløber i 2017, eller til større fokus på kommissionens resultater.

Forslaget om at gøre engelsk til første fremmedsprog i den grønlandske folkeskole i stedet for dansk nævnes heller ikke i den ny koalitionsaftale. Tanken blev effektivt markedsført af den nu forhenværende ansvarlige for den grønlandske folkeskole, Nivi Olsen, men ideen kan i dag tilsyneladende betragtes som skrinlagt.


Martin Breum er dansk journalist og forfatter til bl.a. ’Balladen om Grønland’. Han skriver jævnligt om Arktis i dagbladet Information i Danmark og i den grønlandske avis Sermitsiaq.